Statistik på brugen af skolebibliotekerne

Eksempel på diagram med statistik for to skoleår

Jeg blev ansat på Munkekærskolen i 2020 og føler mig meget heldig, da jeg har 25 timer pr. uge + nogle løse timer, som blandt andet kan bruges på hjemmearbejde. 

Forrige år startede jeg på at kigge på statistik som et værdifuldt redskab til arbejdet – og jeg deler det med de andre skolers skolebibliotekarer samt skolernes ledelse. Jeg har samlet tal sammen tilbage fra 2020/2021.

Takket være Solrød Bibliotek har jeg fået adgang til Cicero Explore.

I dag har jeg brugt lidt tid til at dykke ned i statistikken for vores tre folkeskoler i Solrød Kommune. Skolerne er af forskellige størrelse og med meget forskellig bemanding, men til gengæld er vi så heldige, at vi skolebibliotekarer mødes fast hver 6. uge. Næste gang er på tirsdag, hvor statistik er på dagsordnen.

Her kigger vi på forskellige tal og temaer: udlånstal på årgange, pr. elev, de mest populære bøger, genrer og emneord – ting som kan bruges til at opkvalificere vores materialevalg. Og tal som kan bruges til at måle på, om organiseringen af skolebibliotekerne har en konsekvens. Og når vi alle er samlet, kan vi vidensdele omkring de tiltag, som vi kan se virker.

Jeg gør det kun en gang om året, hvis jeg har tid og derfor har jeg denne gang brugt lidt ekstra tid på at lave en vejledning til mig selv. 

Vær dog obs på, at det kan være ret tidskrævende i starten. Og man skal jonglere rundt med rigtigt mange forskellige tal.

Vejledningen er lavet som en hjælp til mig selv, så den er ikke så detaljeret. Men måske kan du alligevel få glæde af den.

Skriv en kommentar