Skolebiblioteket er højt prioriteret på Munkekærskolen i Solrød Strand. Jeg er uddannet folkebibliotekar og har været ansat på skolen siden august 2020 med 25 timer pr. uge og derudover har jeg 1-2 lærere, som hjælper til nogle få timer hver uge. Skolebiblioteket har sin egen hjemmeside, som du kan se her. Men da den er lidt afhængig af, hvilke værktøjer Skoletube stiller til rådighed, og jeg nu er på den 3. version på få år, har jeg valgt at samle mine ting på denne hjemmeside i stedet for.
På bloggen vil jeg dele ud af min viden om især digitale værktøjer, som jeg selv bruger i mit daglige arbejde som skolebibliotekar og andre relevante ting, som du kan lade dig inspirere af: Indlæg om værktøjer og forløb.
Det har altid faldt mig naturligt at dele min viden og mine produktioner med andre og du er derfor meget velkommen til at genbruge mine materialer.
Skabeloner
Hele vores samling er opstillet efter bestemte farvekoder og læseniveauer. Og heldigvis kan jeg købe labels-ark hos Lyreco eller Avery i alle farverne.
Jeg har lavet oversigtskort baseret på metrokort til faglitteraturen, så eleverne hurtigt kan se, hvilke bøger der står hvor.
Derudover har jeg også lavet matchende hyldeforkanter og skillestøtter, som gør det lettere for alle at finde bøgerne.
Jeg har givet flere af DK5-grupperne nye navne, som er lettere at forstå og huske.
Hent oversigtskort som pdf
Hent den originale fil i Canva og tilpas den til dit bibliotek
Skillestøtter 14-49.1
Skillestøtter 56.13-64.45
Skillestøtter 76.9-98
Skillestøtter 99-99.4 A-Å
Billeder kommer snart ….
Ungdomsbøger
Oversigtskort som pdf – kommer snart
Hent den originale fil i Canva og tilpas den til dit bibliotek – kommer snart
Skillestøtter fantasy
Skillestøtter krimi / horror / engelsk
Skillestøtter kærlighed og venskab
Skillestøtter sci-fi og dystopi / spænding
Skillestøtter ungdomsliv
Skillestøtter noveller
____________________________________
Skilte til mellemtrin kommer senere
Jeg har lavet menukort og dækkeservietter, som du er velkommen til at bruge. På mit skolebibliotek kører jeg en stil med billeder både til skøn- og faglitteratur, som jeg også har tilføjet til disse. Men du kan let rette dem til – til dit eget bibliotek, hvis du vælger linket til skabelonen i Canva.
Menukort som pdf
Link til skabelon i Canva
Dækkeservietter som pdf
Link til skabelon i Canva
Bordene dækkes op med både menukort og tilhørende dækkeservietter og en masse gode bøger i en rodet bunke.
Sådan bruger vi det på skolebiblioteket på Munkekærskolen
Vi indførte det i skoleåret 2023/2024 for vores 4. årgang i forbindelse med et større forløb om læsning, læselyst og programmering. Det var så stor en succes, at vi kommer til at bruge konceptet endnu mere i det kommende skoleår. I kan se mere og læse om forløbet på skolebibliotekets blog.
Næsten hver måned laver jeg nye månedskonkurrencer for alle årgangene på skolen. Typisk kan eleverne og andre interesserede deltage på to forskellige måder: Tegn eller Skriv.
I starten var det tænkt som en fordybelsesaktivitet til frikvarterne, men lærerne er så begejstrede, så de bruges nu til forskellige ting:
- I klassen som en fordybelsesaktivitet
- I frikvarteret som et pusterum
- I SFO’en eller derhjemme som en kreativ aktivtet
Præmierne er små: 3D-printede bogmærker, som jeg selv printer i Makerspace. Krydret med lidt større præmier ind i mellem. Men alligevel er der ofte mange besvarelser.
Vil du selv i gang med at printe bogmærker i 3D? Så kan du se mine samlinger med opskrifter her.
Skabeloner til månedskonkurrencer – kommer snart
Besøg skolebibliotekets blog for at se resultater fra vores månedskonkurrencer.
Her kan du finde plakater med oversigter over serier og med tilhørende QR-koder til e- og lydbøger på eReolen Go. Optimeret til A3.
Det hemmelige rige
Monsterjagten
Min søster vampyren / Min bror varulven
Mål!
Gode råd til skiltene
Alle billederne til skiltene er fundet på Pixabay, så du kan frit bruge dem. Og alle skiltene er lavet med Canva.
Hyldeforkanter er klippet ud og lamineret med 250 mic lamineringslommer og sat på hylderne med bogtape.
Skillestøtter består af 2 sider til hver, som vendes ind mod hinanden med printet udad, før de klippes ud og lamineres med 250 mic lamineringslommer. Hvis de skal holde længe og se pæne ud på hylderne, er det vigtigt, at du vælger de tykke lamineringslommer.
Idéer og inspiration
På vores skole skal eleverne skrive en nyhedsartikel på 6. årgang og i forbindelse med denne opgave, skal eleverne også igennem et 2 x 2 lektioners forløb, hvor de lærer at skrive “Den gode opgave”.
Hvis du vil se, hvordan det foregår hos os, kan du se en video her.
På skolebibliotekets hjemmeside har jeg samlet de gode råd, som eleverne kan gå tilbage til næste gang de skal skrive en større opgave – og her er du også velkommen til at lade dig inspirere. Find “Den gode opgave” her.
Har du / I ikke selv tid til at undervise eleverne i informationssøgning og kildekritik, kan det være, at jeres lokale folkebibliotek vil være med. Hvis det ikke er med i deres tilbudskatalog, så spørg.
Mange folkebiblioteker betaler for, at elever på skolerne i kommunen kan bruge eReolen Go med deres UNI-login til elevernes fritidslæsning.
Du kan se en oversigt over hvilke skoler der er med i denne ordning her.
Hvis I ikke er med på listen, kan eleverne ofte bruge eReolen Go med et lånerkort til folkebiblioteket, hvilket I kan se på bibliotekets egen hjemmeside.
Under Corona eksploderede brugen af eReolen Go mange steder og i den forbindelse lavede jeg en kort video til, hvordan eleverne bruger den og låner bøger derinde. Gå til videoen.
Jeg har også lavet en info-side på skolebibliotekets hjemmeside – Hjælp til eReolen Go.
Booktasting for 1.-2. årgang
På Munkekærskolen har jeg fået lov til at lave et Bogværksted efter skole for elever i 1.-3. klasse, som elsker at læse bøger. Vi mødes 50 minutter de fleste onsdage på skolebiblioteket, når de har fået fri. Efter kun to gange har jeg måttet lukke for tilgangen af elever til værkstedet og jeg er nu
Seje 3D-printede bogmærker
På skolebiblioteket afholder vi månedskonkurrencer, hvor præmien altid er et 3D-printet bogmærke. Opskrifterne finder jeg flere forskellige steder. Jeg tester opskrifterne herhjemme på min egen PRUSA mk4 printer, inden jeg masseproducerer dem på skolens 3D-printere, som også er samme type. Jeg bruger dem også selv og til gaver. Jo mere jeg øver mig, jo bedre
Årshjul med Padlet
På mange skoler er det almindeligt med et årshjul og der findes rigtigt mange programmer. Sidste år begyndte jeg at bruge Padlet igennem Skoletube og det har jeg været meget glad for. Ikke mindst fordi at det har været let at bevare overblikket og de forskellige forløb takket være de forskellige farvekoder. Se vores gamle